Sociale kategorier og ekskluderende processer
Hvordan skaber vi ekskluderende processer ved at kategorisere os selv og andre?
Se først denne video, hvor Laura Gilliam, lektor og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet, fortæller om sine antropologiske feltstudier i en dansk folkeskole.
Afklarende spørgsmål
Hvad kendetegner de etniske minoritetsdrenge i skolen?
Hvad kendetegner de etniske minoritetspiger i skolen?
Hvad kendetegner etnisk danske middelklassebørn i skolen?
Hvordan forstår de etniske minoritetsdrenge sig selv, hvad er deres selvbillede?
Hvordan forstår de etniske minoritetsdrenge de etnisk danske middelklassebørn, hvad er deres billede af dem?
Hvad giver ifølge de etniske minoritetsdrenge status overfor lærerne?
Hvad giver ifølge de etniske minoritetsdrenge status i drengegruppen?
Hvad forstår man ved en social kategori? Find eksempler.
Hvad forstår man ved en rolle eller en position? Find eksempler.
Hvad menes der med en norm? Find eksempler.
Hvad menes der med at tilpasning kræver sociale ofte?
Hvad vil det sige at stigmatisere?
Diskussionsspørgsmål
Hvilke etiketter bruger de etniske minoritetsdrenge til at betegne de sociale kategorier, som de placerer henholdsvis sig selv og de etnisk danske middelklassebørn i?
Hvad gør netop disse etiketter eller betegnelser oplagte for de etniske minoritetsdrenge?
Kunne de have valgt andre etiketter eller betegnelser?
Diskussionsspørgsmål
Beskriv de etniske minoritetsdrenges udvikling af deres selvforståelse som en "ond cirkel".
Hvad er det for elementer i processen, der gør det til et selvforstærkende mønster?
Diskussionsspørgsmål
Beskriv hvordan lærernes billede af etniske minoritetsdrenge udvikler sig som en "ond cirkel" over tid.
Hvad er det for elementer i processen, der gør det til et selvforstærkende mønster?
Diskussionsspørgsmål
Hvad får de etniske minoritetsdrenge til at søge alternativ status ved at lave ballade og signalere en hård maskulinitet?
Hvad ville der ske med deres selvbillede, hvis de ikke gjorde det?
Diskussionsspørgsmål
Hvad får de etniske minoritetspiger til at søge mod konformitet i forhold til skolens og lærernes værdier?
Hvorfor har det ikke negative konsekvenser for de etniske minoritetspigers selvbillede at gøre det?
Hvordan påvirker de etniske minoritetspigers valg de etniske minoritetsdrenges selvbillede?
Diskussionsspørgsmål
Hvilke pædagogiske strategier kan man bruge for at gøre det nemmere for etniske minoritetsdrenge at deltage i skolens fællesskab, så man undgår, at inklusion i skolens fællesskab bliver ensbetydende med eksklusion fra drenge-fællesskabet?
Diskussionsspørgsmål
Mennesker har det med at kategorisere og så efterfølgende at generalisere fra "nogen" til "alle". På den måde os selv eller andre i bestemte sociale kategorier og beskriver, hvordan disse sociale kategorier generelt er.
Find eksempler på at børnene og lærerne kategoriserer og generaliserer.
Hvordan oplever de etniske minoritetsdrenge lærernes generaliserede billede af, hvordan etniske minoritetsdrenge er? - og hvordan reagerer de på det?
Diskussionsspørgsmål
Er der fordele ved at kategorisere og generalisere?
Bør vi undgå det?
Kan vi undgå det?
Udvid eventuelt diskussionen til køn: Kategorierne dreng/pige – mand/kvinde.
Hvis du vil vide mere...
Gilliam (2009). Uddannelse - danskernes og pigernes domæne. Lokaliseret 30-01-2012 12:11:27 på youtu.be/wqoKNjS-CB0
Laura Gilliam, adjunkt og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet, fortæller om sine studier af etniske minoritetsbørn i folkeskolen.
Gilliam (2009). Skolens opdragelsesprojekt: Når der tages patent på det ordentlige menneske. I: DPU: Asterisk Nr. 49. . Lokaliseret 30-01-2012 12:02:58 på www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr49november2009/udgivelser_asterisk_asterisk-nrx2e-49-november-2009_20091022111145_asterisk_49_s24-25.pdf
Kort resumé af et antropologisk feltarbejde om identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn i en dansk folkeskole.
Gilliam (2009). De umulige børn og det ordentlige menneske. Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. Aarhus Universitetsforlag.
I sin Ph.D.-afhandling viser Laura Gilliam ud fra et antropologisk feltarbejde i en folkeskole, at de etniske minoritetsbørn - stik imod skolens og lærernes intentioner om integration - oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Børnene føler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsætninger, og at de etniske minoritetsbørn laver ballade og er dårlige elever, hvorimod danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever.
Gilliam (2007). Så har vi balladen. I: DPU: Asterisk Nr. 36. . Lokaliseret 30-01-2012 12:19:27 på www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr36september2007/udgivelser_asterisk_asterisk-nrx2e-36-september-2007_20070829124128_asterisk_36_s25-27.pdf
Antropologisk felstudie, der konkluderer, at indvandrerdrengene laver ballade som svar på fordomme, identitetskamp og manglende anerkendelse.
Bye Jensen (2003). Måder at tale på. I: BUPL: Børn&Unge 05/2003. . Lokaliseret 20-10-2013 14:41:21 på www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/6D8E9B70EEA1BF87C1256CBD0031EC19?opendocument
Interview med Charlotte Palludan om to måder pædagoger samtaler med børn i børnehaven: Henholdvis undervisningstonen, hvor der tales til børnene og udvekslingstonen, hvor der tales med børnene.
Skytte (2009). Kategorisering og kulturopfattelse. I: Schou & Pedersen (red.): Samfundet i pædagogisk arbejde. Akademisk forlag.
Kapitlet præsenterer en række centrale begreber i forhold til kategorisering; fx udpeges forskellen mellem egenskabs- og situations-forklaringer.
Salomonsen (2015). Skoleforsker: Derfor klarer indvandrerdrenge sig dårligt i skolen. Lokaliseret 05-05-2015 11:32:10 på videnskab.dk/kultur-samfund/skoleforsker-derfor-klarer-indvandrerdrenge-sig-darligt-i-skolen
Interview med Laura Gilliam om, hvordan man kan etniske minoritetsdrenge til at klare sig bedre i uddannelsessystemet.